Den første weekend i juni omdannes Damparken i Haderslev til en historisk landsby med arbejdende værksteder, lejrliv og stemning fra middelalderen og renæssancen. Mød gøglere, dygtige musikanter og formidlere og prøv kræfter med dans og andre sjove opgaver.
Hertug Hans Festival er dog også meget andet end musik. Det er formidling af levende historie, gamle skikke, håndværk og færdigheder. Det er gøgl, riddere, hygge, god mad, dukketeater, legende børn, heste, irske ulvehunde, rovfugle. Først og sidst er det hygge, leg og læring for hele familien.